Update fra Sigens side… og kokosmakroner

Er hun gået helt i stå?

Langt fra… jeg har i julegave fået en overloocker (symaskine), der kræver lidt arbejde at lære at betjene korrekt. De første to uger efter jul, turde jeg slet ikke gå i kast med at pakke den ud og forsøge at tråde den. Nu har jeg taget mod til mig og åbnet kassen… Den er sågar også blevet trådet… Efter at have forsøgt mig med forskellige små syprojekter på den nye maskine har jeg nu tilmeldt mig et kursus i brug af overloocker. Det bliver ikke helt som jeg gerne vil have. Jeg er alvorligt bange for at hvis ikke jeg får det til at virker efter hensigten hurtigst muligt, kommer maskinen til at samle støv i hjørnet.

20170118_124029

Så jeg er ikke super krea for tiden. Dvs. jeg laver kun ting efter færdigkøbte mønstrer. Men det er bare et spørgsmål om tid før jeg igen er i gang. Jeg har da en lille pingvin i støbeskeen. Det er jo snart fastelavn 🙂 Mere om det senere…

Men i skal da ikke snydes helt. Her er en super nem og hurtig opskrift på kokosmakroner (som jo selvfølgelig er uden gluten). Det tager ca 5-10 minutter at lave dem og bagetiden er omkring 15 min. Så det må siges at være en af de hurtige og nemme.

Kokosmakroner

ca. 22-25 stk.

Ingredienser

  • 75 g sukker
  • 2 æg
  • 200 g kokosmel
  • 1/2 tsk. Vaniljepulver (ikke vanillesukker)
  • 1 stor spsk. kokosolie ca. 25 g
  • evt. en plade chokolade til at dyppe bunden i

Bagetid ca. 15 min ved 160 grader

20170119_112851

Pisk æg og sukker til alt sukker er opløst og massen er skummende og luftig. Smelt kokosolien enten i mikroovnen eller i en lille gryde. Hæld olien, vanilje samt kokosmel ned til æg og sukker og rør godt.

20170119_113556

Sæt massen i små toppe på en bageplade. Tryk dem sammen med fingrene. Jeg laver dem på størrelse med en lidt stor bordtennisbold. Du kan lave dem lige den størrelse du har lyst til, men husk at justerer på bagetiden efterfølgende. Jo større de er, jo længere skal de bage. Kokosmakronerne er færdige når de er gyldenbrune og sprøde på ydersiden, men bløde og saftige inden i. Når de kommer ud af ovnen skal de sættes på en bagerist til de er afkølet. Herefter kan du dyppe bundene i chokolade som smeltes over et vandbad. Velbekomme!

20170119_122035

Med venlig hilsen Signe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *