Nemt og billigt glutenfrit brød

Nemt og billigt glutenfrit brød

Jeg synes det er lidt bøvlet at bage glutenfrit, men jeg bliver bedre og bedre hele tiden. Det er simpelthen bare en helt anden måde at bage på end jeg er vandt til. Det kæver omstilling og nye teknikker. Jeg meldt mig derfor også på et glutenfri bagekursus for at få nogle fifs og værktøjer. Kurses blev afholdt af de to dejlige damer Marie og Anna fra Glutenfristart.dk, som jeg på det varmeste kan anbefale af man besøger. Det vigtigste jeg lærte på kurses var hvordan jeg skulle gribe det an, når jeg ville eksperimentere med en opskrift. Noget som jeg ellers havde holdt mig langt fra, da jeg havde svært nok med at lykkes med de almindelige opskrifter. Jeg har nu lavet en opskrift på et dejligt glutenfrit brød med kerner som er både nemt og relativt billigt. Jeg synes nemlig det er ærgerligt at de fleste glutenfri opskrifter kommer til at koste mig en halv arm og det ville jeg gerne ændre på.

Ingredienser

  • 50 g havremel
  • 50 g havregryn
  • 35 g fuldkorns rismel
  • 35 g boghvedemel
  • 35 g majsmel
  • 60 g frø – eksempelvis 30 g hørfrø og 30 g solsikkekerner
  • 10 g Husk (loppefrøskaller)
  • 1/2 dl olie – jeg bruger oliven olie
  • et nip salt
  • 1/2 pakke gær
  • 3 dl lunkent vand

Hold godt fast for nu går det hurtigt!

20161109_131821

Bland ALLE de tørre ingredienser sammen i en skål. I et litermål blandes olie, vand og gær. Hæld væsken over i skålen og rør godt. Du kan bruge en elpisker men jeg bruger bare en grydeske. Rør 1 minut ca til du har fået en grødet masse. Hæld massen over i en lille brødform med bagepapir. Glat dejen ud med bagsiden af en våd ske. Drys lidt før eller kerner over og tryk dem lidt ned i dejen. Stil brødet til hævning et lunt sted 1 timer. Forvarm ovnen på 200 grader. Brødet bages ca 40 minutter. Bagetiden afhænger meget af din ovn, så tjek lige om det er færdigt ved at banke på brødet i bunden. Lyder det hult er det færdigt. Du kan faktisk også måle brødets temperatur med et stegetermometer og det er færdigt omkring der 97 grader. Tag brødet ud og lade det køle af på en rist. Velbekomme!

20161109_161822

Tip til bagepapir. Før jeg kommer bagepapir i en form tager jeg først og krøller det helt sammen til en lille kugle. Når jeg efterfølgende breder det ud er det nu blødt og let at forme, således at det passer ned i den from man ønsker at bruge. Bar et lille tip jeg har lært af den kære Jamie Oliver.

Velbekomme

Med venlig hilsen Signe


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *