En lille hyggelig gave fra baby

Gaven fra baby til…

20161205_110811 20161205_110818

Det er jo snart gavetid og jeg synes at det er hyggeligt at give små hjemmelavede gaver. Hjalte er ikke helt med på gavefronten, men derfor kan jeg jo godt sørge for, at der bliver en gave eller to fra ham alligevel.  Det er samtidig en mulighed for at lave et hyggeligt baby-minde fra den første jul. Denne gave er en kaffedåse med håndaftryk til farmand, men du kan bruge alle mulige slags dåser og æsker til formålet.

Du skal bruge:

  • Dåse eller æske. Her har jeg brugt en tom modermælkserstatningsdåse, dem har vi mange af 🙂
  • Flydende lim og pensel
  • Maling, vandbaseret
  • Papir
  • Lak, spray er lettest at arbejde med til dette formål

20161205_104632

Den sværeste del er at få baby til at samarbejde om at lave håndaftryk på papiret. Jeg benyttede en almindelig køkkensvamp til at påføre maling, og derefter en våd klud til at vaske den af hånden igen så snart aftrykket var lavet. Man kan købe maling, der skulle være beregnet specialet til at bruge til babyaftryk, men jeg benytter en helt almindelig hobbymaling, der er vandbaseret.  Lav mange forskellige aftryk, og brug gerne mange forskellige farver. Lad det tørre, gerne til næste dag.

20161205_104655

Når malingen er tør skal papiret tilpasses den dåse du har valgt at bruge. Mål dåsens højde og længde. Husk at tage højdefor, at der skal være plads til et låg som ikke skal skade motivet. dvs papiret skal stoppe lige ved lågets kant.

20161205_104842

Tegn nu målene af på bagsiden af det malede papir, uden at tage højde for hvor aftrykkende er placeret. Dette giver det pæneste og mest naturlige udtryk efterfølgende.

20161205_105010

Klip den markerede del ud og lim den på dåsen. Mens limen stadig er våd kan du let skubbe og udjævne små rynker i papiret.

20161205_105232 20161205_105821

Et almindelig stykke A4 passer lige præcis ikke i størrelsen til min dåse, men jeg har masser af “rester” fra Hjaltes kunstværk og det kan jeg bruge til at lukke hullet og lave en etiket.

20161205_105826 20161205_105956

Lad limen tørre, vent gerne et døgn. Giv den derefter en gang lak for at forsegle og beskytte malingen. Jeg har givet den lak to gange. Husk at lade lakken tørre helt op mellem hvert lag du giver den.

20161205_110818

Nu er gaven færdig og vil helt sikkert skabe glæde hos modtageren.

Glædelig jul og god fornøjelse

Med venlig hilsen Signe

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *