Sy dit eget lækre viklecover i uld – DIY

Sy dit eget lækre viklecover i uld – DIY

Nu er det rigtig blevet efterår og vinden rusker uden for. Det er tid til at tage det varme tøj på og det gælder selvfølgelig også i viklen

Her følger en DIY-guide til at sy dit eget vikle cover / slyng cover

viklecover, bagside

viklecover, bagside

viklecover, forside

viklecover, forside

Jeg havde ikke noget cover og kiggede misundeligt efter den ene lækre uldsag efter den anden. Jeg har ikke de store midler mens jeg er på barsel, og må derfor være lidt kreativ for at få pengene til at række. Det må man da kunne lave selv? Og det kunne man… 🙂


Her følger en DIY på mit nye viklecover. Næsten alle materialer er købt i genbrug og den samlede pris ligger derfor på under 50 kr. Du kan selvfølgelig også vælge at besøge din lokale stofbix og stadig lave en god besparelse i forhold til de færdigproducerede viklecovers.

Den følgende DIY er udførlig beskrevet således at alle har mulighed for at følge opskriften. Jeg lover at den er nem, så selvom du ikke har syet mere end et pudebetræk engang i folkeskolen, kan du altså sagtens være med på denne opskrift.


1

1

Du må en tur i genbrugsbutikken for at skaffe dine materialer. Du skal bruge et læderbælte eller andet lædermateriale, der kan omdannes til en rem. Du skal naturligvis også bruge en uldplaid. Den må ikke være for tyk da den så vil blive alt for stiv og tyk at arbejde med når den er vasket. Jeg fik en i mohair der var bare perfekt til formålet.

 

2

2

Hvis ikke du kan skaffe en tynd uldplaid må du tænke ud af boksen. En stor uldfrakke kan helt sikkert også bruges og de ligger på omkring 60 kr i vores genbrug. Er genbrugsbiksen ribbet for gode uld fund, må du en tur i stofbutikken. Her skal du gå efter eksempelvis frakkestof – kogt uld.

Der ud over skal du bruge noget anoraksnor til løbegangen, et lukke-spænde til snoren  og et klik-spænde til remmen omkring livet.

Jeg har valgt at bruge lidt jersey uld til nogle af mine kanter. Dette er ikke nødvendigt overhoved. Jeg syndes bare det kommer til at se lidt lækkert ud med pæne kanter. Se beskrivelse af hvordan man laver kanter længere nede.

3

3

Når du kommer hjem med dit genbrugsstof er det bare at smide det i vaskemaskine ved 40 grader. Husk at bruge vaskemiddel beregnet til uld eller slet intet. Det er varmen der får dit stof til at blive dejlig tæt. Lad være med at centrifugere det på et højt antal omdrejninger. Når det skal tørres har stoffet bedst af at ligge på en plan flade. Jeg tørrede mit, bredt ud over vores alm. tørrestativ.

4

4

Læg mønsterdelene på stoffet og sæt dem fast med nåle. Brug gulvet eller et stort bord hvor du kan have plads til alle dele på. Når vi arbejder med kogtuld, er der ikke så meget man kan gøre forkert. Bare husk at lægge sømrum til. Jeg bruger normalt 0,5 cm. klip ét styk lomme, ét styk hætte samt ét styk cover-del.

Gem evt. resterne. Der er til mange uld-futter mm.

5

5

Der er ingen grund til at sidde møjsommeligt og zig-zagge alle delene som man normalt ville gøre med andet stof. Din kogte uld trevler ikke og det er jo skønt!

Jeg valgte at sætte en kant på lommen inden jeg syede den på coverdelen. Det behøver du ikke, men det ser jo flot ud. Hvis ikke du sætter en kant på vil jeg råde dig til at lave et lille ombug på det stykke hvor man stikker hånden i lommen. Det gør den lidt stærkere på et sted hvor der potentielt er mere slitage.

Selve lommen syes på, midt på coveret. Jeg vil anbefale dig at ri det fast først. Dvs. sy i hånden med alm. nål og tråd, og gerne i en farve der er nem at se således at du let kan fjerne den igen, når lommen er sat rigtig på ved symaskinen.

6

6

Nu er det tid til at sy alle de mange indsnit sammen. Du skal samle siderne ret mod ret. Det betyder at den side der vender ud af (den med lommen) skal lægges sammen. Derefter laver du en bred zigzag søm. Nu er sømmen skjult omme på vrangsiden (bagsiden). Det gør du ved alle indsnit.

7

7

Nu har coveret fået poseform. Næste punkt er at sætte en snor rundt i kanten så den kan strammes ind. Vi skal lave en løbegang. Fold kanten på coveret ind, lav en fold på ca 1,5 cm. Sæt nåle hele vejen rundt i kanten og sy derefter med ligeud sting. Det er vigtigt at sømmen kommer så langt ind mod selve coveret som muligt, således at der er plads til at trække anoraksnoren gennem løbegangen bagefter. Når løbegangen er syet trækkes snoren igennem og hæftes fast i hver hjørne af coveret. Tag en spids saks og klip et lille bitte hul i løbegangen nede i bunden. Her skal du trække anoraksnoren ud  og sætte lukkespændet på.

8

8

Hætten skal syes sammen efter samme måde som indsnittene i coverdelen. Dvs. ret mod ret og sy med en zigzag. Bagefter vend hætten så vrangsiden kommer ind.

9

9

Hætten syes nu på coveret. Ret mod ret. Vær omhyggelig med at finde midten på cover og på hætten og hæft disse punkter sammen med en knappenål. Det ville være så ærgerligt af få sat hætten skævt på.  Du finder nemmest midten ved bare ar folde stoffet så hjørnerne mødes. Så kan du let se hvor midten er. Når hætten er på er du næsten færdig.

10

10

Nu skal vi have en rem på så vi kan spænde coveret omkring os. Jeg har brugt et læderbælte fra genbrugen til 5kr. Læder kan skæres med en god hobbykniv eller skarp saks. Brug et skæreunderlag og en lineal. Hvis du vælger at bruge læder vil jeg anbefale at du anskaffer dig en rigtig lædernål. Jeg kunne ikke finde min og havde en mindre kamp for at få syet remmene fast i hjørnerne af coveret. Jeg har syet dem på i hånden. I enden af remmen har jeg monteret et klik-spænde.

læderrem og klikspænde

læderrem og klikspænde

 

11

11

Så er det bare at komme ud i efteråret og nyde vejret med en tryg og varm baby på maven.

Test af cover

Test af cover

Hjalte prøver sit nye viklecover. Viklen er en Fidella Fly Tai, Iced Butterfly smoke

Hjalte prøver sit nye viklecover.
i en Fidella Fly Tai, Iced Butterfly smoke

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mønster

mønster dele, lomme og hætte

mønster dele, lomme og hætte

mønsterdele hætte og cover

mønsterdele hætte og cover

Lommen måler: 31 x 20 cm

Hætten måler (top til bund) 27 cm  og beden er 28 cm  (husk at den skal ligge dobbelt ved en fold)

cover måler: 80 x 38 cm og denne mønsterdel skal ligges ved en fold. dvs stoffet skal ligge dobbelt. Hvis du har en lille baby kan du afkorte denne model med 20-25 cm målt fra toppen. Min model er lavet til min søn på 8 måneder. Den er lavet til at vokse i, så han kan bruge den resten af denne vintersæson. Bare så du har en ide om størrelsen.

Hvis du selv klipper et mønster er det en rigtig god ide at lave en prøve før du klipper det lækre uldstof. Jeg lavede et par prøver af gammelt dynebetræk. På den måde fandt jeg hvor indsnit skulle sidde og hvor store de skulle være mm. Hvis ikke du har mod på at lave et mønster ud fra disse mål og billederne kan du købe en kopi af mit mønster for 30 kr. (porto inklusiv) Send en mail til mig så laver jeg et mønster til dig.

blogpost@signes-side.dk

Kanter

Du kan lave flotte kanter som denne ved at enten bruge en tapebinder eller “manuelt”. Hvis du har en tapebinder ved du også hvordan den skal bruges, og jeg vil ikke bruge tid på at forklare det. Den manuelle metode er ikke voldsom besværlig.

20161018_160210 20161018_160230Klip en strimmel på 4 cm bredte i samme længde som det stykke der skal kantes. Læg strimlen oven på stoffet, helt ud til kanten. Således at den flugter med kanten (ret mod ret) og sy den på. Bug derefter strimlen rundt om kanten, og om på bagsiden. Nu syr du med ligeud sting oven på kantbåndet. Dette kaldes en stikning. Syningen kan ses og den skal derfor laves pæn og lige. Når du har syet strimlen på kan du klippe evt. over- skydende stof af på bagsiden.

Jeg håber at du kunne bruge denne guide og skriv endelig en kommentar hvis der er noget jeg ikke har forklaret tilstrækkeligt.


7 tanker om “Sy dit eget lækre viklecover i uld – DIY

  1. Hej Signe!

    Hvor ER DET BLEVET FLOT!
    et er godt nok professionelt! TILLYKKE med hele!
    Jeg skal nok spørge Charlotte og hendes søster Katrine,
    om det er noget for dem, og deres “små” sønner!
    Knus Karen <3 <3 <3

    • Hej Karen
      Tak for de pæne ord. Jeg håber meget at jeg med tiden får fyldt en masse lækkert krea materiale på siden og er helt sikker på at du nok kommer til at spille en rolle på den ene eller anden måde

    • Hej Katja
      Ja jeg har et regnslag i støbeskeen og det kommer forhåbentligt på bloggen om kort tid. Og der medfølger en hat… hvad er et regncover uden en kær regnhat? 🙂
      med venlig hilsen Signe

    • I den ene side er den ganske kort. Kun omkring 3 cm. Modsatteside har jeg lavet 50-60 cm. Men den skal bare være lang nok til at nå rundt om ryggen. Grunden til at den er kort i den ene side er for at kunne nå spændet når den skal lukkes op. Men det er jo en smag sag. Håber at dette var svar nok
      Mvh Signe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *