4. søndag i advent – gæsteblogindlæg af Lea

Gavemærke – DIY

Nu er det blevet 4. søndag i advent og vores sidste kalenderindlæg.  Også denne gang er der en konkurrence. Se mere om dette nederst på denne side. Indlæget i dag viser hvordan man laver de sødeste gavemærker så du kan være klar til gaveræset i julen. Lea Lund-Knudsen har igen være så sød at at vise os hvordan og det er også hende der udlover denne uges præmie. Hvis du vil vide mere om Leas kreative idéer, så se hendes indlæg fra tidligere HER, eller besøg hendes Facebook-side på dette link.

God fornøjelse


Blogindlæg 4. advent af Lea Lund-Knudsen fra Craft by Lea Lund-Knudsen

Dette skal du bruge:

  • Hvidt karton
  • Flettet julehjerte, helst i karton (både dobbelt og enkelt kan bruges)
  • Stempel og stempelsværte, alternativt en tusch
  • Lim, blyant, lineal og viskelæder

1

Fremgangsmåde:
Klip/skær et stykke hvidt karton på 6×8 cm.
Først skal hjørnerne tilpasses. Se billedet nedenfor. Her er afmærket 2 cm fra hvert af hjørnerne. Klip langs stregerne, således at du klipper hjørnerne af. Visk eventuelle streger ud.
2 3
Flet et lille julehjerte, enten enkelt (kan ikke åbnes) eller dobbelt (kan åbnes). Det jeg har brugt er 2,3×3,4 cm pr. del. Kom lim bagpå hjertet og placer det ca. 3 cm fra bunden af kortets bund.
4
Hvis du har lavet et enkelt julehjerte (altså et der ikke kan åbnes), kan det være nødvendigt at give de yderste snipper på hjertet lidt lim. Dette sikrer at hjertet ikke kommer til at “flappe”.   Se markeringen på fotoet her:
5
Vælg det stempel eller den tekst du vil have på dit gavemærke og skriv/stempl det på kortet. Lav et hul til snor øverst med en hultang eller en hulmaskine.
6
Nu har du et flot hjemmelavet gavemærke, lige klar til at sætte på gaverne.
Her kan du se flere designs lavet ud fra samme metode:
7

8

9
KONKURRENCE:
For at være med i konkurrencen om en pose gavemærker og en overraskelse fra Craft by Lea Lund-Knudsen, skal du gå ind på Leas Facebook-gruppe og der svare på spørgsmålene. Leas Facebookside. Du skal altså ikke svare på spørgsmålene her på siden. Svarene finder du i dette blogindlæg:
Vinderen trækkes mandag den 19. december 2016 kl. 22:00 og offentliggøres her på siden.

Held og lykke


Jeg håber at du har fundet det inspirerende at følge den lille adventskalender og fået nogle gode tips og tricks til at gøre din december ekstra julet.

Frem til nytår vil der blive lidt mindre aktivitet her på siden, da jeg går på “juleferie”. Men jeg kan nok ikke holde mig helt væk.

Med venlig hilsen Signe


Forhandler af div. hobby artikler:

Bog-ide.dk

Eller

Ideer og DIYs i massevis. Besøg makaku universet her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *